Coteaux Bourguignons AOC/AOP
Bordeaux · Frankrig Kilder: Bourgogne-wines.com, Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Bordeaux.
| 25 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 95 | 94 | 95 | 95 | 92 | 96 | 97 | 96 | 94 | 97 | 97 | 94 | 87 | 91 | 90 | 97 | 96 | 92 | 87 | 90 | 97 |
Resumé
Côteaux Bourguignons blev indført i 2012 for hvide, rosé- og rødvine fra hele Bourgogne og Beaujolais. Appellationen erstattede Bourgogne Grand Ordinaire.
Hvidvinene må laves på Chardonnay, Aligoté, Melon, Pinot Blanc og Pinot Gris. Rosévinene kan laves på Gamay, Pinot Noir, César og Pinot Gris samt mindre mængder hvide druer. Rødvinene laves på Pinot Noir, Gamay og eventuelt César. Andre druer må højst udgøre 10 procent.
I en smagning
Stilen spænder bredt, fordi appellationen dækker hele Bourgogne og Beaujolais. Hvide vine er ofte tørre, friske og citrusprægede, rosévine saftige og lette, mens de røde kan være frugtige og bløde på Gamay eller mere strukturerede på Pinot Noir. Kig især efter druen, oprindelsen og producentens valg, når vinen skal placeres i glasset.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Aligoté | Vigtig | Skarp, citronfrisk og mineralsk hvidvin til tidlig drikning. | 2 af 5 |
| Chardonnay | Vigtig | Let, æblefrisk hvidvin fra hele Bourgogne uden markant fadpræg. | 2 af 5 |
| Pinot Blanc | Vigtig | Blød, neutral hvidvin med æble og mild syre. | 2 af 5 |
| Gamay | Mindre | Saftig hindbærfrugt og lav tannin i de brede røde blandinger. | 1 af 5 |
| Pinot Gris | Mindre | Historisk tilladt sort, der giver lidt fylde til hvidvinene. | 1 af 5 |
| Pinot Noir | Mindre | I Coteaux Bourguignons AOC/AOP giver Pinot Noir lys kirsebærfrugt, frisk syre og blød tannin. | 1 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet er overvejende kontinentalt, men varierer meget fra det køligere nordlige Bourgogne til det varmere Beaujolais. Højde og eksponering påvirker modningen, mens frost, hagl og årgang har betydning for syre, alkohol og frugtens modenhed.
Jordbund og voksesteder
Appellationen dækker mange forskellige voksesteder. Kalk, mergel og ler i Bourgogne kan give friskhed og struktur, mens granit, sand og småsten i Beaujolais kan give mere aromatisk frugt. Derfor skal vinens drue og oprindelse altid læses sammen med appellationsnavnet.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Regional appellation fra Yonne til det sydlige Bourgogne og Rhône; Bourgogne i det østlige Frankrig. |
| Højde over havet | Appellationen dækker mange højder fra Yonne til Rhône |
| Topografi/hælding | Meget varieret fra Yonne og Côte d'Or til Saône-et-Loire og Rhône |
| Klimatype | Kontinentalt til tempereret klima med varme somre, kølige vintre og tydelige årgangsforskelle. Forårsfrost og hagl kan påvirke udbytte og modenhed. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Moderat vækstvarme, som varierer med breddegrad, højde og eksponering. Kølige år bevarer syren, mens varme år giver mere moden frugt. |
| Diurnal range | Temperaturforskellen mellem dag og nat er størst på højere og åbent eksponerede skråninger og hjælper med at bevare syren. |
| Nedbørsfordeling | Nedbør gennem året med risiko for regn, frost og hagl tæt på blomstring og høst; årgangen har derfor stor betydning. |
| Solskinstimer | Syd-, sydøst- og østvendte skråninger får den bedste eksponering, mens højde og åbne voksesteder kan forsinke modningen. |
| Jordtype(r) | Kridt omkring Joigny, kalk og mergel i centrale Bourgogne samt granit i syd; de fleste marker ligger på kalk- og mergeljord |
Overordnede regioner
Bordeaux
Resumé
Bordeaux er kendt for sine mange vindistrikter og utallige slotte, châteaux. Hvert slot har normalt én ejer og producerer ofte kun én eller to vine, hvilket gør området lettere at overskue end Bourgogne.
Druesammensætningen varierer mellem distrikterne og er oprindeligt valgt efter klima og jordbund. Traditionelt taler man om venstrebredden, hvor Cabernet Sauvignon dominerer, og højrebredden, hvor Merlot spiller hovedrollen, men Bordeaux kan mere præcist opdeles i tre naturlige zoner omkring Garonne/Gironde og Dordogne.
Området dækker cirka 110.000 ha og strækker sig 105 km fra nord til syd og 130 km fra øst til vest. Det giver store klimatiske, geografiske og geologiske forskelle og en produktion i alle pris- og kvalitetsniveauer.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Vigtige druer i regionen