Cote Rotie AOC/AOP
Nordrhone · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
| 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 96 | 84 |
84
E
|
93
E
|
96
T
|
96
E
|
95
T
|
92
E
|
97
T
|
87
E
|
89
T
|
91
E
|
92
E
|
97
T
|
98
T
|
79
I
|
89
E
|
92
E
|
89
R
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 |
|---|---|---|---|---|
|
85
C
|
96
R
|
78
C
|
89
R
|
87
E
|
Resumé
Côte Rôtie er både det ældste vinområde og den nordligste appellation i Rhône. De cirka 320 ha ligger ved Vienne på Rhône-flodens højre bred i kommunerne Ampuis, Saint-Cyr-sur-Rhône og Tupins-Sémons.
De stejle, østvendte marker ligger i 180-325 meters højde og består hovedsageligt af skifer og granit. Vinene laves på Syrah med mulighed for op til 20 procent Viognier.
Côte Brune giver normalt kraftigere vine end Côte Blonde. Vinene har aromaer af hindbær, krydderier og violer og udvikler med alder vanilje, mandel og kirsebærsten. De kan lagres i 5-15 år.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Regionsbillede
Kort
Druer
Mere info
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Rhônedalen fra Vienne til Avignon, ca. 44-46 grader nord. |
| Højde over havet | Fra lave terrasser til stejle nordrhônske skråninger og højere marker i syd. |
| Topografi/hælding | Smal dal med stejle sydvendte skråninger i nord og bredere terrasser omkring Orange og Avignon i syd. |
| Klimatype | Nordligt kontinentalt til sydligt middelhavspræget; Mistralen tørrer markerne. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Omkring 16-18 grader C som bred reference, med tydelig forskel mellem nord og syd. |
| Diurnal range | Tydelig i nord og på højere marker; mindre i de varme, lave sydlige områder. |
| Nedbørsfordeling | Regn især i forår og efterår; somrene er tørre, og kraftige efterårsbyger forekommer. |
| Solskinstimer | Mange soltimer, især i Sydrhône. |
| Jordtype(r) | Granit, skifer, ler, kalk og runde sten på flodterrasserne i Sydrhône. |
Overordnede regioner
Nordrhone
Resumé
Château-Grillet er en enklave i Condrieu med egen appellation siden 1936. Med kun tre ha og én ejer er det Frankrigs mindste enkeltejede AOC-appellation. Vinen laves på Viognier fra stejle, syd-sydøstvendte granitterrasser.
Vinen er rig og fed, men samtidig frisk og mineralsk, med nuancer af mandel, fersken og abrikos. Den bør have luft før servering.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Rhone
Resumé
Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.
Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.